Gå til indhold

For gymnasier

Apoteket er meget mere end et sted, man henter medicin. Det er en moderne arbejdsplads med sundhed i centrum, stærke faglige miljøer og spændende karrieremuligheder. Alt det har gymnasielever mulighed for at få indblik i og på den måde opdage, hvordan man kan gøre en forskel for andre gennem en sundhedsfaglig karriere.

Farmakonom og farmaceut på apotek

Apotekerne ønsker, at gymnasieelever over hele landet får øjnene op for, hvad det vil sige at arbejde på apotek.

For mange er apoteket bare et sted, man henter medicin – men bag disken gemmer der sig en moderne, digital arbejdsplads med stærke faglige miljøer og spændende karrieremuligheder. 

Ved at lære mere om apotekets rolle og hverdag kan eleverne få et realistisk og inspirerende billede af en sundhedsfaglig karrierevej, hvor man gør en forskel for andre.

Få apoteket på besøg

Hvis din gymnasieklasse er interesseret i at få mere at vide om apoteket som karrierevej, kan I få besøg af en medarbejder fra apoteket. Det kan være en farmaceut og/eller en farmakonom, som kan fortælle om apoteket som arbejdsplads, hvad man laver, hvilke fremtidsmuligheder der er osv.

Besøget kan indgå i den almindelige undervisning eller som led i studievejledningen og varer typisk en time.

Kontakt apoteket

Hvis I vil have besøg af apoteket, så skriv til den bemandede chat her på siden.

I er også velkomne til at kontakte det nærmeste apotek og høre om mulighederne for at få apoteket på besøg.