Danmarks apoteker

I Danmark har vi flere end fem hundrede apoteker fordelt over hele landet. Det er Lægemiddelstyrelsen, der bestemmer, hvor mange apotekere (ejere) der skal være, og hvor langt borgerne højst må have til et apotek.

Forskellige apotekstyper

Der er flere typer af apoteker. For borgerne er der ikke forskel på et egentligt apotek, en supplerende eller tillægsbevilling og en apoteksfilial. I daglig tale er de alle apoteker. Alle stederne kan man nemlig få sin receptmedicin og få lægemiddelfaglig rådgivning.

På et apoteksudsalg kan man få udleveret lægemidler på recept og købe håndkøbsmedicin og øvrige varer. Apoteksudsalget har også lægemiddelfagligt uddannet personale som et apotek. Forskellen til et apotek kommer af, at loven bestemmer, at et apoteksudsalg ikke har et lager af receptmedicin, og derfor skal medicinen først ekspederes på et apotek, inden det kan sendes ud til apoteksudsalget og blive udleveret.

De sidste steder, man kan købe lægemidler, er håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder. De har ikke lægemiddelfagligt personale og ejes ikke af apoteket. De ligger typisk i andre forretninger. Man kan bestille receptmedicin til udlevering på disse steder.

Apotekernes eneret

Apotekernes kerneopgave er at distribuere og rådgive om medicin. Det er vigtigt for samfundet og borgerne, at det foregår med høj sikkerhed, og derfor har apotekerne eneret til at sælge receptpligtige lægemidler til borgerne. En række håndkøbslægemidler må også stadig kun sælges på apoteket.

Det er også vigtigt, at alle borgere har lige adgang til sundhed. Derfor er der offentlig regulering, som bestemmer, hvordan apotekssektoren skal indrettes og drives.

Apotekeren

Et apotek ejes og drives af en farmaceut (apotekeren). Apotekerbevillingen tildeles på "livstid". Når en apoteker vælger at gå på pension, vurderer Lægemiddelstyrelsen, om der skal udnævnes en efterfølger og dermed fortsat skal ligge et apotek på stedet. Lægemiddelstyrelsen udnævner den bedst kvalificerede ud fra en vurdering af kvalifikationer inden for ledelse og virksomhedsdrift, samt farmaceutfaglige og personlige kvalifikationer.

Apotekernes historie

Den første kongelige apotekerbevilling blev udstedt i 1546 til Willum Unno, som åbnede apotek på Højbro Plads i København. Det danske apotekervæsen har derfor over 475 år på bagen.

Ordet apotek kommer fra græsk og betyder forrådskammer. Det er ganske sigende, for de første apoteker var både krostuer og leverandører af eksotiske lækkerier. Apoteket var også en større virksomhed med eget laboratorium. Der blev fremstillet piller, miksturer og andre typer medicin.

I 1672 slog medicinalordningen fast, at kun apotekerne måtte tilberede og forhandle lægemidler. Ingen måtte drive apotek uden at have kongelig bevilling til det. Den ret forsvandt dog i 1913, hvor apotekerne bl.a. mistede eneretten til at fremstille lægemidler. Nu havde de kun ret til det. I dag er apotekernes produktion helt ophørt.

Mærkelige dyrenavne

Mange af de ældre apoteker har dyrenavne, som fx løve, svane, hjort eller delfin.
 
Vi kender ikke forklaringen på det, men en af teorierne er, at der var mange, som ikke kunne læse i middelalderen. Så i stedet for at give apotekerne navne, som man ellers gjorde med husene, anbragte man en figur - fx et dyr - på bygningen.
 
En anden forklaring kan være, at dyresymbolik spillede en stor rolle i middelalderen. Fx var svanen et billede på klogskab, ro og værdighed, mens hjorten var livskildens symbol.