Om apotekerne
Hvordan bliver man apoteker, er der forskellige typer af apoteker og hvorfor hedder flere af dem noget med et dyrenavn? Få svaret her.
I Danmark har vi flere end fem hundrede apoteker fordelt over hele landet. Det er Lægemiddelstyrelsen, der bestemmer, hvor mange apotekere (ejere) der skal være, og hvor langt borgerne højst må have til et apotek.
Det er vigtigt, at alle borgere har lige adgang til sundhed. Derfor er der offentlig regulering, som bestemmer, hvordan apotekssektoren skal indrettes og drives.
Apotekernes kerneopgave
Apotekernes kerneopgave er at distribuere og rådgive om medicin. Det er vigtigt for samfundet og borgerne, at det foregår med høj sikkerhed, og derfor har apotekerne eneret til at sælge receptpligtige lægemidler til borgerne. Det er udelukkende farmaceuter og farmakonomer, som må udlevere medicin. Du vil derfor altid kun blive betjent af en medarbejder med en medicinfaglig uddannelse på et apotek.
Apotekeren
Et apotek ejes og drives af en farmaceut (apotekeren), som er udpeget af Lægemiddelstyrelsen.
En apotekerbevilling tildeles på "livstid" til apotekeren. Når en apoteker vælger at gå på pension, vurderer Lægemiddelstyrelsen, om der skal udnævnes en efterfølger og om der fortsat skal ligge et apotek på stedet.
Lægemiddelstyrelsen udnævner den bedst kvalificerede ud fra en vurdering af kvalifikationer inden for ledelse og virksomhedsdrift, samt farmaceutfaglige og personlige kvalifikationer.
Forskellige apotekstyper
Der findes flere typer af apoteker:
- apotek
- apoteksfilial
- apoteksudsalg
- håndkøbsudsalg
- medicinudleveringssted.
For borgerne er der ikke den store forskel på et egentligt apotek eller en apoteksfilial. I daglig tale er de begge apoteker. Begge steder kan man nemlig få sin receptmedicin og lægemiddelfaglig rådgivning.
På et apoteksudsalg kan man også få udleveret lægemidler på recept og købe håndkøbsmedicin og øvrige varer samt modtage lægemiddelfaglig rådgivning. Forskellen på et apotek og et apoteksudsalg er, at et apoteksudsalg ikke har et lager af receptmedicin, og derfor skal medicinen først ekspederes på et apotek, inden det kan sendes ud til apoteksudsalget og blive udleveret til kunden.
Håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder kendetegnes ved ikke at have lægemiddelfagligt personale og de ejes heller ikke af apoteket. De ligger typisk i andre forretninger, fx i et stort supermarked. På disse steder kan man kun få udleveret receptmedicin, hvis det er bestilt i forvejen på et apotek.
Du kan læse mere om apotekstyper og meget andet om apotekerne på vores hjemmeside apotekerforeningen.dk
Apotekernes historie
Den første kongelige apotekerbevilling blev udstedt i 1546 til Willum Unno, som åbnede apotek på Højbro Plads i København.
Ordet apotek kommer fra græsk og betyder forrådskammer. Det er ganske sigende, for de første apoteker var både krostuer og leverandører af eksotiske lækkerier. Apoteket var også en større virksomhed med eget laboratorium. Der blev fremstillet piller, miksturer og andre typer medicin.
I 1672 slog medicinalordningen fast, at kun apotekerne måtte tilberede og forhandle lægemidler. Ingen måtte drive apotek uden at have kongelig bevilling til det. Den ret forsvandt dog i 1913, hvor apotekerne bl.a. mistede eneretten til at fremstille lægemidler. Nu havde de kun ret til det. I dag er apotekernes produktion helt ophørt.
Mærkelige dyrenavne
Mange af de ældre apoteker har dyrenavne som fx løve, svane, hjort eller delfin.
Vi kender ikke forklaringen på det, men en af teorierne er, at der var mange, som ikke kunne læse i middelalderen. Så i stedet for at give apotekerne navne, som man ellers gjorde med husene, anbragte man en figur - fx et dyr - på bygningen.
En anden forklaring kan være, at dyresymbolik spillede en stor rolle i middelalderen. Svanen var fx et billede på klogskab, ro og værdighed, mens hjorten var livskildens symbol.