Hvad laver en farmaceut?
Jobbet som farmaceut på et apotek knytter hele uddannelsen sammen. Du er – sammen med apotekeren og de andre farmaceuter – garanten for apotekets faglige niveau. Du har et stort overblik over lægemidlerne, der både gør dig i stand til at vejlede apotekets farmakonomer og give brugerne af medicinen en professionel og uvildig rådgivning.
Som farmaceut kan du også deltage i forskellige aktiviteter, som naturligt knytter sig til apotekets øvrige opgaver, for eksempel afholdelse af borgermøder, rygeafvænning og genordinere visse typer medicin*.
*Denne opgave kræver, at du som farmaceut har en opgavespecifik autorisation som behandlerfarmaceut. For at få det skal du gennemføre og består et kursus i behandlerfarmaci.